Goncalvez: Manucho har kæmpe potentiale

Det var de færreste, der vidste hvem 23-årige Manucho var, da Sir Alex Ferguson sidst i december måned skrev kontrakt med den angolanske angriber. Manucho…

Det var de færreste, der vidste hvem 23-årige Manucho var, da Sir Alex Ferguson sidst i december måned skrev kontrakt med den angolanske angriber. Manucho har dog imponeret I African Nations Cup, hvor han for nyligt sammen med resten af Angola røg ud i kvartfinalen til Egypten. Således nåede han at score fire mål i ligeså mange kampe, så det tyder på, at talentet er i orden hos afrikaneren.

Dog vil han ikke tørne ud for Manchester United i den nærmeste fremtid, da de forsvarende engelske mestre ikke nåede at få en arbejdstilladelse på plads til ham i denne omgang. Derfor vil han tilbringe resten af sæsonen i græske Panathinaikos. Luis Oliviera Goncalves, der er landstræner for Angola, roser nu i store vendinger Manucho, og han er sikker på, at angriberen har, hvad der skal til for at begå sig på højeste niveau:

”Som spiller besidder han nogle fantastiske kvaliteter, som vi har set under African Nations Cup. Derudover er det imponerende, at han scorer fire mål i fire kampe, da han aldrig før har været med i en stor turnering. Og det, at han har skrevet kontrakt med Manchester United, giver mig forhåbninger om, at de vil hjælpe ham med at udnytte sit potentiale fuldt ud.”

Forrige artikel

Ny mand i truppen

Næste artikel

Mulighed i 2010: United mod Liverpool i Parken?

ANNONCE