Henriquez indkaldt til tjeneste

Uniteds unge chilener Angelo Henriquez kan stå foran sin landsholdsdebut. Han er udtaget til Chiles kamp mod Serbien.

Der har været mandefald i Manchester United i løbet af mandagen, hvor der er sendt afbud af sted til det engelske, nordirske og hollandske landshold på vegne af Wayne Rooney, Jonny Evans og Robin van Persie.

Men der er er også United-folk, som bliver indkaldt til landsholdstjeneste som sene garderinger. Det er sket i Angelo Henriquez’ tilfælde.

Den unge angriber, som indtil videre kun har spillet ungdomsbold i United, er således indkaldt til det chilenske landsholds venskabskamp mod Serbien. Han erstatter rutinerede Humberto Suazo i truppen efter i flere år at have bombet løs på diverse u-landshold.

Forrige artikel

U21: Tom og Tom ordnede Newcastle

Næste artikel

Nick Powell vinder pris

ANNONCE