Hvad nu, Wilcox? Balde-transfer ser svær ud

Jagten på en ny venstreback er ikke let

Egentlig blev det meldt uofficielt ud, at Alejandro Balde var på vej ud ad døren i FC Barcelona.

Den spanske venstreback var angiveligt vejet og fundet for let, men nu har sagen taget en ny drejning.

Onsdag skriver Fabrizio Romano, at Balde har informeret klubben om, at han ikke vil skifte og i stedet kæmpe for sin plads i startopstillingen, og det tyder på, at hans træner, Hansi Flick, har taget ham til nåde.

Det sker efter, at Balde ikke var i catalanernes trup i weekenden i kølvandet på rygter om et skifte væk, heriblandt til Manchester United. Men nu er han en del af det sportslige projekt igen, siger Flick ifølge Romano.

– Balde er en del af truppen til i morgen. Jeg har haft en snak med ham, og det vigtigste er, at han er fuldt engageret i at være her. Han er 22 år og meget ung med meget potentiale, siger Barca-bossen ifølge den italienske transferinfluencer.

Torsdag møder FC Barcelona Athletic Club fra Bilbao. Manchester United har stadig ikke hentet en venstreback.

Skriv et svar
Forrige artikel

Wilcox jubler over Baleba-transfer

ANNONCE