Ingen parade i år

Selvom Manchester United skulle vinde FA Cuppen senere idag, så vil der ikke blive tale om en parade rundt i Manchester, hvor holdet kan vise deres trofæ…

Selvom Manchester United skulle vinde FA Cuppen senere idag, så vil der ikke blive tale om en parade rundt i Manchester, hvor holdet kan vise deres trofæ frem.

Det er ellers en næsten 100-årig gammel tradition, som strækker sig helt tilbage fra 1909.
Dette skyldtes, at de engelske landsholdsspillere efter finalen støder til i Englands EM-trup, som i den kommende uge spiller en mini-turnering i netop Manchester.
Derfor har klubben valgt ikke, at arrangere en sådan parade, som i 1999 tiltrak flere hundrede tusinde på gaderne i Manchester, da de viste deres 3 trofæer frem fra Champions League, Premier League og FA Cuppen.

Istedet lover klubben, at trofæet vil blive vist frem på Uniteds museum med det samme og, at det vil taget med til forskellige supporter-arrangementer.

Meningerne om denne beslutning er meget blandede… Hos Uniteds egne supportere er der få bekymringer, da det “bare” er FA Cuppen:

“Jeg er sikker på, at Arsenal ville have holdt en parade, hvis de vandt FA Cuppen, og det ville også være dejligt for de fans, som ikke kom til Cardiff.
Det er en tradition, men måske reflekterer dette FA Cuppens status nu? udtaler IMUSAs formand, Mark Longden, til MEN.

Også hos de “almindelige” fans er der ingen store bekymringer:
“Jeg tror ikke, at der vil være mange personer, som vil blive sure. Det har ikke været nogen stor sæson og FA Cuppen er klart 3. pririotet efter Champions League og premier League,” udtaler den 36-årige Frank Burgess.

Hos Manchesters lokalpolitikere er der dog skuffelse, at finde efter beslutningen:

“Det er ærgeligt, at der ingen parade vil blive, men jeg tror folk forstår klubbens begrundelse.
Jeg mener stadig, at det er en naturlig ting for supporterne, at komme og fejre FA Cuppen sammen, da det stadig er et af de store trofæer i fodbold.
Paraden er en tradition, som jeg gerne ville beholde, da det giver folk, som ikke kan komme til kampene, en chance for at se deres helte.
Det giver også en forbindelse mellem holdet og samfundet,” udtaler Tony Lloyd, som også er medlem af det engelske parlament.

MEN bekræfter desuden, at der ikke vil komme nogen FA Cup sang fra nogen af holdene, hvilket er endnu en tradition, som brydes.

Forrige artikel

Dansk FA Cup sang

Næste artikel

De startende 11 i FA Cup-finalen

ANNONCE