Joyce udtager 17 mand til Brügge-opgør

Warren Joyce forbereder de unge knægte til den kommende sæson. Se her, hvilke 17 spillere der kan komme i spil.

U21-mandskabet vandt forrige sæson, og det forpligter. Derfor har Warren Joyce og det unge kuld valgt en hård modstander som forberedelse til den nye sæson i form af Club Brügge.

Mandskabet indeholder blandt andre tilbagevendende Scott Wootton og Davide Petrucci, der begge fik bremset deres lejeophold før tid grundet skader, mens Bebe og Federico Macheda muligvis er udtaget for at vise sig frem til bejlere.

Sam Johnstone, Tom Thorpe og Larnell Cole er også med efter deres forlængede ferie oven på U20-Verdensmesterskaberne med England.

Uniteds trup til opgøret: Sam Johnstone, Pierluigi Gollini; Liam Grimshaw, Scott Wootton, Marnick Vermijl, Louis Rowley, Tom Thorpe; Charni Ekangamene, Davide Petrucci, Ben Pearson, Andreas Pereira, Larnell Cole, Ryan Tunnicliffe; Bebe, Tom Lawrence, Federico Macheda, Jack Barmby.

Forrige artikel

Agent: United har budt på min klient

Næste artikel

Hazard håber på Rooney-skifte

ANNONCE