Kagawa vil til England

Borussia Dortmund ser ud til at miste en af deres helt store profiler i Shinji Kagawa, der har meddelt klubben, at han vil til England. For selvom den 23-…

Borussia Dortmund ser ud til at miste en af deres helt store profiler i Shinji Kagawa, der har meddelt klubben, at han vil til England.

For selvom den 23-årige kantspiller har nydt stor succes siden skiftet til Bundesligaen for to sæsoner siden, har han nu meddelt Dortmund, at han ikke vil forlænge sin kontrakt.

– Jeg havde et møde med Shinji og hans rådgivere i sidste uge. I øjeblikket ønsker han ikke at forlænge sin kontrakt med Borussia Dortmund. Han har lagt en plan for sin karriere, der involverer et skifte til engelsk fodbold. Det må vi acceptere, men det er ikke godt for klubben, siger Michael Zorc, sportsdirektør i Dortmund, ifølge Joe.ie.

Kagawa er i flere omgange blevet sat i forbindelse med United, ligesom han sidste år omtalte et skifte til de engelske mestre i meget positive vendinger.

Den japanske landsholdsspiller har nettet 28 gange i 68 kampe for Dortmund. 

Forrige artikel

Desailly: United bør købe Rennes-stjerne

Næste artikel

Optakt: Manchester City – Manchester United

ANNONCE