På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.
En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
Maguire redder Erik ten Hag, Fernandes og Manchester United fra ny stor nedtur
André Onana – 7
Han fortsætter med at levere på et højt niveau på trods af umådeligt svære arbejdsbetingelser. Lukker tre mål ind, men forhindrer som minimum samme antal. Det er jo hovedrystende.
Noussair Mazraoui – 4
Han var dårlig mod Tottenham og spiller heller ikke en god kamp her til aften. Der er ikke mange alternativer på bænken, men jeg tror, at han ville have godt af et hvil.
Matthijs de Ligt (ud 78′) – 3
Blev hentet ind som erstatning til Varane, der havde som klar force at forsvare feltet. Det lykkedes den hollandske stopper så sandelig ikke med i dag og blev gentagende gange overmatchet af unge Samu. Det er dygtigt angriber-arbejde, men en verdensklasse forsvarsspiller afværger minimum én af scoringerne.
Lisandro Martínez (ud 78′) – 4
Licha har svært ved at finde timingen i sit spil for tiden. Enten er han overtændt, og ellers er han på hælene i de defensive aktioner. I dag var det så sidstnævnte. På 2-1-scoringen er han for langsomt opfattende.
Diogo Dalot – 5
Ham og Mazraoui er udsat for rovdrift i øjeblikket, og det kan ses. Han mangler ligesom sin backkollega skarphed og koncentration. Jeg glæder mig også til at ham på sin vante plads igen.
Casemiro – 5
Jeg tror, jeg kan copypaste, hvad jeg har skrevet ud for Casemiros navn til andre karaktergivninger, og det ville være dækkende igen. Det er det samme hver evig eneste gang. To gode aktioner bliver afløst af én forfærdelig. Og det går bare ikke, når du ligger inde i maskinrummet.
Christian Eriksen – 6
Han viser bare, at han stadig har niveauet til at være med på det her plan. Klog i boldomgangen, og hans dødbolde er nu også begyndt at ramme en rød mand. Hans manglende kvaliteter uden bold er indlysende, men det vil jeg ikke dvæle ved. Kampafgørende assist til Maguire.
Amad (ud 68′) – 5
Havde som altid arbejdshandskerne på, men i dag manglede der offensiv produktion.
Bruno Fernandes (udvist 81′) – 3
Vil for meget på egen hånd. Det er fint, når det lykkes, men når det ikke gør…
Havde tilsyneladende intet lært af det røde kort i søndags og gav igen dommeren muligheden for at udvise ham, hvilket han gjorde. Badebilletten trækker naturligvis ned.
Marcus Rashford (ud 46′) – 8 (kampens spiller)
Han lignede den gode gamle Rashford i samtlige 45 minutter, han var på banen. Udfordrende i sit spil og træf gode beslutninger. Bidrog både med mål og assist, inden han blev udskiftet i pausen. Skadet?
Rasmus Højlund (ud 68′) – 7
Sådan! Fremragende aktion ved målet. Vinder duellen og tager det rigtige løb. Danskeren ligner, at han er ved at være 100% igen. Forsvandt dog fuldstændig ud af kampen i 2. halvleg.
Indskiftere
Alejandro Garnacho (ind 46′) – 6
Dejlig angrebslysten. Det er ikke alt, han lykkes med, men jeg bifalder, at han prøver. Arbejdsindsatsen kan der ikke sættes en finger på.
Joshua Zirkzee (ind 68′) – 5
Meget anonym i den tid, han var på banen.
Antony (ind 68′) – 5
Han gjorde hverken fra eller til. Holder fornuftigt fast i bolden, men det bliver bare aldrig farligt.
Harry Maguire (ind 78′) – UB
Tak for målet, Harry!
Jonny Evans (ind 78′) – UB
Erik ten Hag – 4
Hollænderen så forstenet ud på sidelinjen og lignede ikke én, der kunne hive sit hold op igen.
Jeg forstår startopstillingen, men ikke udskiftningerne. Jeg “håber”, at Rashford er skadet. Ellers giver den tidlige udskiftning af ham ikke mening.
Husk, at du kan give dine egne karakterer i læsernes karakterbog.
Læsernes karakterbog: Bedøm spillerne efter endnu en skuffelse
(Eric Verhoeven/Soccrates/Getty Images)
🎯 100% enig….