Keane: Det er det bedste for mig

Keane blev torsdag eftermiddag præsenteret på Celtics hjemmebane Parkhead, som han nu er bundet til frem til sommeren 2007. Og det var en veltilfreds…

Keane blev torsdag eftermiddag præsenteret på Celtics hjemmebane Parkhead, som han nu er bundet til frem til sommeren 2007.

Og det var en veltilfreds Keane, medierne kunne opleve på pressemødet. Den 34-årige irer afslørede, at han har snakket med Real Madrid så sent som i denne uge plus et par Premier League-klubber, men Celtic alligevel blev en klar vinder, da beslutningen skulle træffes.

“Der har været en masse spekulationer og jeg har snakket med en del klubber i den seneste tid. Derfor har det taget sin tid, men det her er et godt skifte for mig, og jeg ser frem til udfodringen forude. Når jeg går rundt i klubben føler jeg mig godt tilpas og jeg har det som om, at det er klubben jeg skal være i,” sagde Keane.

England blev for kedeligt

Flere Premier League-klubber havde offentligt meldt interesse for Keano, men i sidste ende følte Uniteds tidligere anfører, at det ville være for kedeligt at fortsætte i England. Her har han bevist sit værd, og en ny udfordring var hvad han havde brug for.

“Jeg har bevist mit værd i Premier League og det var tid for en ny udfodring. Det havde været let for mig at blive i England, men det her er en udfordring, som jeg vil have den. Real Madrid ville først træffe en beslutning i næste uge, og for at være fair overfor de andre interesserede, var jeg ikke klar til at vente så lang tid på et svar. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har gjort det helt rigtige.”

Forrige artikel

Keano klar for Celtic

Næste artikel

Keane: Jeg presser mine holdkammerater

ANNONCE