Klubben med officiel udmelding ovenpå fansprotester

Manchester United fordømmer søndagens fanprotester, der førte til en invasion af stadion, og afviser rygterne om, at de protesterende fans blev lukket ind af klubbens medarbejdere. Det skriver klubben i en officiel meddelelse på dens hjemmeside.

Søndag demonstrerede angiveligt flere tusinde fans mod Glazer-familien udenfor Old Trafford. Flere hundreder lykkedes med at bryde ind på stadion, hvor Manchester United og Liverpool få timer senere skulle have spillet. En kamp, som siden blev udsat. 

United afviser i dag i en officiel meddelelse på klubbens hjemmeside, at medarbejdere i klubben frivilligt skulle have lukket de protesterende fans ind på stadion. Klubben fortæller, at fansene selv lykkedes med at bryde ind på stadion ved blandt andet at kravle over hegnet ved München-tunnellen.

Klubben skriver, at de ingen intentioner har om at straffe dem, der søndag demonstrerede fredeligt, men at de samarbejder med politiet om at identificere de fans, der skulle have forbrudt sig mod loven ved at bryde ind på stadion.

Klubben tilføjer, at en ny kampdato for kampen mod Liverpool endnu ikke er fastsat.  

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Carragher: Jeg er på fansenes side

Næste artikel

U23: United sejrer med tenniscifre

Relaterede artikler
Total
0
Share