Kongen har talt: Moyes er den rette

Eric Cantona støder til gruppen af tidligere United-mænd, der bakker op om Manchester Uniteds udskældte manager.

King Cantona tror på, at projektet med David Moyes er det rette for Manchester United på længere sigt. Han er dog heller ikke sen til at indrømme, at det ser skidt ud lige for tiden.

– Alle klubber går igennem tider som disse, men lige præcis Manchester United har før vist, at de om nogen kan komme styrket tilbage, siger Eric Cantona ifølge Manchester Evening News.

Med Manchester Uniteds nederlag til Manchester City blev klubbens ringeste sæson nogensinde i Premier Leagues historie en realitet, men den ikoniske franskmand mener, at fansene bør være tålmodige med trænerteamet.

– Jeg tror, at han (David Moyes, red.) blev ansat som et længerevarende projekt, men vi får se. I øjeblikket går det ikke godt, men måske ændrer det sig næste sæson, og så vil alles kritiske ytringer blive gjort til skamme. Jeg tror på, at han kan klare presset.

Forrige artikel

Årgang 92-takeover skudt i sænk

Næste artikel

Fellaini: Zabaleta-albue ikke med vilje

ANNONCE