Erik ten Hag på cykeltur

Kontrakt og papirarbejde i orden: United venter kun på Ajax-accept

Ifølge Fabrizio Romano og flere engelske medier mangler kun Ajax’ godkendelse, før Erik ten Hag kan kalde sig Manchester United-manager.

En offentliggørelse kan blive i dag, det kan blive i morgen, men det kan også blive i næste uge.

Det afhænger alt sammen af Ajax.

Sådan skriver Fabrizio Romano torsdag. Den italienske transferguru fortæller på Twitter, at United og Ten Hag har kontraktforhold og papirarbejde i orden, og parterne venter nu blot på Ajax’ godkendelse.

Desuden skriver Romano, at Ten Hags assistent, Mitchell van der Gaag, forventes at blive en del af trænerstaben i den røde del af Manchester.

Engelske The Telegraph skriver desuden, at en aftale kan blive officiel allerede inden for de næste 24 timer.

Vi følger naturligvis sagen tæt her på OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Blog: En United-fans tanker om nederlaget til rivalerne

Næste artikel
Erik ten Hag

BEKRÆFTET: Erik ten Hag bliver ny manager

ANNONCE