Den franske klub Lille fortsætter deres kamp for at få Ryan Giggs´s mål imod dem tidligere i denne uge annulleret.
Franskmændene klagede over målet straks efter kampen, hvor Lilles spillere truede med at forlade banen, men i går afgjorde UEFA at målet var i orden og anklagede istedet Lille for deres trussel om at gå fra banen.
I en meddelse på Lilles hjemmeside meddeler de i dag, at de nu konsulterer deres advokater for at vurdere chancerne i en appelsag. Lille har indtil på mandag at anke.
“Vi er kede af UEFA ikke vil analysere denne sag.
Følelsen af uretfærdighed deles af alle, som elsker fodbold.
Beslutningen kan blive appeleret indenfor 3 dage. Vi vil overveje vores muligheder og diskutere det med vores advokater,” skriver de.
De vil tage den endelige beslutning på mandag.