Den franske klub vil fortsat ikke acceptere Ryan Giggs” mål i kampen mod Manchester United i sidste uge.
Lille hævder, at dommeren begik en fejl, da han anerkendte scoringen, som sikrede United en 1-0 sejr i Lens, hvor kampen blev spillet.
Men UEFA slog hurtigt fast, at scoringen var helt efter bogen, men Lille ankede denne afgørelse.
Skuffelsen er dog til at føle på i Lille i dag. UEFA har nemlig igen i dag slået fast, at scoringen var i orden, efter Lille havde appelleret sagen.
Men Lille giver fortsat ikke op. På klubbens hjemmeside blev der her til aften lagt en besked op om, at man overvejer at tage sagen op i sportsdomstolen Court of Arbitration for Sport (CAS) i Lausanne.
Lille vil først få den officielle afvisning fra UEFA i starten af næste uge, hvorefter de her vil afgøre, om de vil klage yderligere.
Dermed forventes det ikke, at der kommer en afgørelse, før de to klubber mødes igen på Old Trafford i næste uge.
Du kan læse mere om CAS-domstolen på Wikipedia.