Mata: Januzaj bliver en ekstraordinær spiller

Juan Mata tipper Manchester Uniteds stjernefrø, Adnan Januzaj, til at udvikle sig til en ekstraordinær fodboldspiller, så længe at den unge belgier er tålmodig.

Efter Adnan Januzaj brød ind i Manchester Uniteds førstehold i sidste sæson, var der store forhåbninger til klubbens nye nummer 11 i denne sæson. Indtil videre er det dog ikke blevet til meget spilletid for Januzaj, som manager Louis van Gaal endnu ikke har valgt fra start.

19-årige Januzajs holdkammerat Juan Mata er dog ikke i tvivl om, at belgieren nok skal få succes, så længe han er tålmodig.

– Jeg har rigtig gode holdkammerater, som Rooney, men Januzaj har overrasket mig meget. Han er så god. Jeg ser ham hver dag, og han har et fantastisk venstreben. Han skal være tålmodig. Hvis han er det, bliver han en ekstraordinær spiller, siger Mata i et interview med El Pais.

Adnan Januzaj kommer sandsynligvis til at være i truppen til aftenens udekamp mod West Bromwich Albion.

Forrige artikel

Kluivert: Angrebet skal inspirere United

Næste artikel

Startopstillingen mod WBA

ANNONCE