Manchester United har fået tilgang af en guldsulten spanier.
Juan Mata lægger nemlig ikke skjul på, at det engelske mesterskab står højt på ønskelisten.
– Jeg vil nyde at vinde Premier League. Det er et meget, meget specielt trofæ, og jeg tror, man kan opnå alt i denne klub. Jeg er ung og har været heldig nok til at vinde nogle trofæer, men jeg vil vinde mange flere, siger Mata til MUTV.
United endte med at betale 37,1 mio. pund for den 25-årige spanier, der dermed er klubbens dyreste spiller nogensinde.
Det forventes, at Mata bliver præsenteret for pressen og få tildelt trøjenummer senere i dag.