Dermed lader det til, at den spanske kongeklub endnu ikke har opgivet at hente den portugisiske verdensstjerne til Madrid til sommer. Det er til trods for, at Bernd Schuster for knap en uge siden betegnede en transfer som umulig.
Således blev Pedrag Mijatovic set i London i går, hvor han eftersigende skulle have mødtes med Ronaldos agent. Her skulle den tidligere jugoslaviske landsholdsspiller have forhørt sig om, hvorvidt topscoreren fra United kunne være interesseret i et skifte til det spanske til sommer.
Den spanske avis Marca, der fik fat i historien, skriver dog samtidig, at Jorge Mendes angiveligt skulle have slået fast, at Ronaldo ønsker at fortsætte i United i mindst én sæson til.