Modstander forsvarer Rooney

Cardiff-anfører Ben Turner mener, det var den rigtige beslutning, at Rooney ikke blev vist ud i starten af kampen.

Wayne Rooney bragte sig selv i fokus, da han i det ottende minut mod Cardiff sparkede Jordon Mutch ned bagfra. Den iltre englænder slap dog med et gult kort. 

Og det glæder Cardiff-anfører Ben Turner, der mener, at dommeren traf den rigtige beslutning. 

– Hvor jeg stod, så det ikke ud som om, at han sparkede ud efter ham. Men sådan som kampen udviklede sig, og som spillet generelt gør, ønskede jeg ikke, at han blev vist ud, siger Turner til Sky Sports og uddyber. 

– Spillet bliver mindre og mindre fysisk, og jeg mener, at vi skal beholde noget af det af hensyn til fansene. Jeg synes, det er rart, når der er lidt af det. 

Wayne Rooney blev foruden en advarsel noteret for målet til 1-0. 

Forrige artikel

Moyes skuffet over uafgjort

Næste artikel

Cardiff-boss jubler over et point

ANNONCE