– Mourinhos stil passer ind i United

Ander Herrera roser Jose Mourinho, og kan ikke se hvorfor portugiserens spillestil ikke skulle blive en succes i United.

Presset på Louis van Gaal har været enormt i de seneste uger. Ganske vist har han nu fået taget toppen af trykket med nogle sejre på kontoen, men Jose Mourinho lurer i kulissen og medierne er konstant på sagen.

I følge spanske Ander Herrera er livet helt anderledes i England end i hjemlandet Spanien. Der ville van Gaal aldrig have overlevet en periode som den han har gennemgået med United.

– Mentaliteten er anderledes end i Spanien. Herovre er man mere rolige, men ikke udelukkende med van Gaal. Selv da Chelsea lå få point over nedrykningsstregen beholdt de Mourinho.

– Wenger har også været ni år i Arsenal uden en ligatitel, men de holder fast i ham. City kan gå i flere uger uden en sejr, og alligevel sættes der ikke spørgsmålstegn ved Pellegrini. I forhold til en fyring af van Gaal synes jeg, at det ville være i strid med traditionen herovre, hvor der udvises tillid, siger Herrera i følge Marca.

En af de varmeste kandidater til at overtage jobbet efter Louis van Gaal, er Jose Mourinho, der tidligere på sæsonen blev fyret i Chelsea. Den succesrige portugiser deler dog vandene, og flere fans er kritiske mod hans spillestil.

Men i følge Ander Herrera er der ingen problemer med Mourinho og dennes spillestil. Hans hold skaber altid chancer, scorer en del mål og Mourinho har haft flere fantastiske offensive kort på sine mandskaber, siger Herrera.

– Det er sjovt, se på Chelsea da Mourinho stod i spidsen for dem. De havde kun Matic som defensiv midtbanespiller, ellers havde de Cesc, Willian, Oscar, Hazard og Costa. Er det ikke en attraktiv offensiv?

– Eller hans scoringssnit i Madrid. Og med Chelsea vandt de altså en utrolig hård Premier League i suveræn stil. Ja jeg har set Chelsea spille god fodbold, lyder det fra Herrera.

 

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

Herrera drømmer om skifte til Argentina

Næste artikel

Falcao og Remy ude mod United

Relaterede artikler
Total
0
Share