Moyes glæder sig over sine angribere

David Moyes sender store roser af sted til både Wayne Rooney og Robin van Persie oven på aftenens sejr over Bayer Leverkusen.

Angrebsspillet så bedre ud i aftenens kamp mod Bayer Leverkusen, end det har gjort længe. Wayne Rooney lavede to mål, Robin van Persie nøjedes med ét rigtig godt et, og Antonio Valencia både assisterede og scorede. 

Samtidig tillod både Rooney og van Persie sig at levere to absurde afbrændere, så alt i alt fejlede Uniteds evner som chanceskabere ikke noget. Efter kampen hev David Moyes da også de helt store superlativer frem omkring Wayne Rooney. 

– Jeg sagde for en måned side, at han har en god chance for at slutte sig til legenderne hos United med hans scoringsrekord, og jeg synes, hans mål var flotte, sagde Moyes ifølge soccerway.com til ITV efter kampen. 

– Han rundede målmanden, og det kunne have været hans hattrick, hans andet mål på det tidspunkt. Han var forrygende. Han har været god til træning, han har arbejdet hårdt, han ser fit ud, han er slank, og jeg synes, han viste det i sin præstation igen.

Det var dog ikke kun Uniteds engelske angriber, der fik store ord med på vejen af sin manager. Moyes var også svært tilfreds med holdets hollandske målmaskine, Robin van Persie.

– Jeg synes, de begge to er så gode spillere. Jeg mener, Robins mål var fantastisk, og han kunne endda have scoret et mere. Jeg sagde for cirka en uge siden, at hvis vi kan få de to til at score gennem hele sæsonen, vil det være formidabelt og åbenlyst hjælpe os med at få så mange point, vi kan, siger manageren.

Forrige artikel

Fansenes støtte glæder Rooney

Næste artikel

Scholes tilbage i trænerrolle

ANNONCE