Moyes roser Robin van Persie og Wilfried Zaha

Manchester Uniteds manager havde kun ros til overs for Robin van Persie og debutanten Wilfried Zaha.

Dagens Community Shield-kamp var første rigtige kamp for Manchester United under den ny manager David Moyes.

Med 2-0 sejren har David Moyes sikert sig et mindre pusterum under det konstante pres, som der nu hviler over Sir Alex Fergusons efterfølger. 

Sejren blev ikke mindst sikret af den hollandske angrebsstjerne Robin van Persie, som da også efter kampen fik en del ros fra sin nye manager.

– Jeg er virkelig imponeret over Robin, fordi han er så let at arbejde med. Han tager imod alt. Han er meget modtagelig og meget hjælpsom. Vi har prøvet at håndtere ham på de rigtige tidspunkter, da han er så vigtig for os at vi må holde meget øje med ham. I dag leverede han varen, lød det fra David Moyes.

Moyes udtrykte ligeledes sin store tilfredshed med Wilfried Zaha, som fik sin debut for Manchester United efter skiftet fra Crystal Palace i sommer.

– Det her er en knægt, som er kommet direkte fra Championship. Han har gjort det godt i pre-season kampene, han fik endnu en chance i dag og han vil udvikle sig, sagde Moyes, som dog vil passe på det unge stortalent.

– Der vil være tider hvor der det kan gå mindre godt. Vi glæder os til at arbejde med ham, og forbedre ham. Men jeg er sikker på at vi vil bruge ham mere som sæsonen skrider frem, sagde Moyes på det efterfølgende pressemøde.

 

 

Forrige artikel

Moyes tilskriver titlen til Sir Alex Ferguson

Næste artikel

Moyes til journalister: I tager fejl

ANNONCE