Nani langt fra comeback

Der er lange udsigter til et comeback for Nani, som måske ikke kommer på banen i december. Antonio Valencia misser ligeledes opgøret mod Reading.

Manchester United har i de seneste kampe været tyndt besat på kanterne, hvor kun Ashley Young har været fit af truppens naturlige kantspillere.

Nani og Antonio Valencia er bukket under for skader, og især Nani må kigge på fra sidelinjen en rum tid endnu.

– Nani og Valencia er ude mod Reading. Nani bliver ikke fit de næste fire-fem uger. Han har en forstrækningsskade, og dem skal man altid være varsomme med.

– Antonio er ramt af en hofteskade, men han skulle blive klar til derbyet i næste uge, siger Sir Alex Ferguson ifølge manutd.com.

United gæster Reading lørdag klokken 18.30.

Forrige artikel

Vidic tæt på comeback

Næste artikel

Optakt: Reading – Manchester United

ANNONCE