Nani rygtes til München

Bayern München er klar med et bud på 20 millioner pund for Luis Nani, der må indse, at kampen om pladserne i startopstillingen er blevet yderligere…

Bayern München er klar med et bud på 20 millioner pund for Luis Nani, der må indse, at kampen om pladserne i startopstillingen er blevet yderligere skærpet hos Manchester United efter tilgangen af Ashley Young. Det skriver flere engelske aviser, heriblandt The Metro og Daily Mail.

Luis Nani blev sidste sæson kåret til årets spiller af sine holdkammerater, men måtte alligevel se sig henvist til bænken flere gange i de afsluttende kampe.

Og det får eftersigende nu den tyske storklub til at byde på den 24-årige portugiser, der i så fald skal kæmpe om pladserne med Franck Ribéry og Arjen Robben, der døjede med lange skadespauser sidste sæson.

Hovedpersonen selv har flere gange slået fast, at han er glad for tilværelsen i Manchester, men at han omvendt ikke vil afvise et skifte i fremtiden.

Luis Nani blev hentet i Sporting Lissabon tilbage i 2007 for omkring 17 millioner pund.

Forrige artikel

Gladbach sætter King på standby

Næste artikel

Perfekt punktum for Chicharito

ANNONCE