Nani vil vinde FA Cuppen

Den portugisiske kantspiller nød kampen mod Reading og håber, at han kan hjælpe Manchester United med at vinde FA Cuppen for første gang siden 2004.

Nani leverede en positiv præstation i gårsdagens 2-1-sejr over Reading. 

Den 26-årige United-spiller scorede ét mål og lavede én assist, og det var han ikke overraskende godt tilfreds med selv. 

– Det var dejligt at hjælpe holdet, og det var en dejlig aften, udtalte Nani umiddelbart efter kampen til MUTV. 

Det hårde arbejde betaler sig 

Nani har ikke haft den bedste sæson i den røde trøje. Portugiseren har haft problemer med skader, hvorfor han ikke har spillet så meget.

– Jeg har været skadet i lang tid, og det er altid svært, når du skal tilbage igen, udtalte Nani. 

– Jeg har arbejdet rigtig hårdt, og noget af det jeg gjorde på banen (mod Reading, red.) skyldes det arbejde. 

Vil vinde FA Cuppen 

Med sejren over Reading er “De Røde Djævle” nu klar til kvartfinalen i FA Cuppen, hvor enten Chelsea eller Middlesbrough venter. 

Nani pointerede efter kampen, at den traditionsrige engelske turnering bliver vægtet højt af United i denne sæson. 

– Manageren har fortalt os, at han vil vinde FA Cuppen, og vi er meget fokuserede på den her turnering. Det er meget vigtigt. 

Forrige artikel

McDermott tilfreds trods nederlag

Næste artikel

Kom til middag med Bryan Robson før Chelsea-kampen

ANNONCE