(Shaun Botterill/Getty Images)
Man kan kun slå det, der er foran én
Det ville være let totalt at affeje betydningen af gårsdagens 4-1-sejr på Molineux grundet modstanderens kvalitet eller mangel på samme. For det var en flok tandløse ulve, United mødte. Men man kan kun slå det, der er foran én. Og at gøre det med mere end tre mål for første gang i sæsonen må siges at være godkendt.
Desuden må alle sejre simpelthen fejres i en sæson, hvor Grimsby er endestationen i en cup-turnering og et tidligt rødt kort til Everton veksles til et nederlag.
Hvis man alligevel vælger at se Wolves i nuværende forfatning som garanti for tre point, kan man se frem til flere af den slags. De to hold træffer nemlig hinanden inden året er omme d. 30. december. Denne gang på Old Trafford.
De tre point luner også gevaldigt på tabellen, hvor United nu befinder sig i top seks. Hvis det blot var blevet til et enkelt point, havde det heddet en niendeplads. Forskellen på de to er vigtig for selvopfattelsen og for håbet om at vende tilbage til europæisk fodbold næste sæson.
Mere af det, Mason
Godt nok blev Bruno Fernandes kåret som kampens spiller i undertegnets karaktergivning, men han måtte dele topkarakteren med Mason Mount, der iøvrigt var den officielle modtager af titlen mandag på Molineux. Det er nu engang også englænderen jeg vil fokusere på for nu.
I går beviste Mount, at han er mere end bare en arbejdshest. Han er rent faktisk et farligt våben til at igangsætte og færdiggøre angreb med bolden. Ja, han fik måske mere tid på bolden i går, end han ville få mod de fleste modstandere. Men det frarøver ham næppe den decideret fremragende 2. halvleg, han leverede.
Englænderen præsterede i går en afleveringsprocent på 96%, stod bag syv afleveringer frem mod den sidste trejdedel, leverede fire defensive indgreb, og så havde jeg nær glemt hans mål, som heller ikke fejlede noget.
Nu er det vigtigt, at han forbliver i kampform med skadeshistorikken in mente. Det er især vigtigt nu, hvor Mbeumo og Amad så småt rejser mod Marakko for at spille AFCON.
Hvis vi ikke kan holde rent bur mod Wolves, hvornår kan vi så?
Det er indrømmet en smule dovent at tilvejebringe den samme pointe i to nedtakter i træk. Men det er simpelthen grinagtigt, hvordan så fattig en offensiv, som den Wolves lægger for dagen, kan få lov til at bryde sin måltørke på over fem kampe mod Manchester United.
Ikke-overaskende er det Bruno Fernandes, der slår ud med armene, selvom han dækker luft og mister overblikket over den frie Wolves-spiller ved målet. Kaptajnen var den bedste i går, men gudsbenådet rendyrket 8’er bliver han aldrig efter min mening. Netop på grund af mangler defensivt.
Men det er ikke hovedpointen at pege fingre af skyldnere. For faktum er, at klubben har fået et sølle clean sheet hele sæsonen. United ligger på 11. pladsen, hvis tabellen er rangeret efter færrest mål inkasseret. Hvis offensiven går i stå, er der rig mulighed for at styrtdykke i den egentlige tabel, hvis ikke der bliver lukket til bagved.
Som tidligere nævnt er klubbens topscorer Mbeumo snart på vej til AFCON og det samme med Amad. Det stiller mindst lige så høje krav til defensiven, som det gør til de offensive suppleanter. Man kunne jo håbe på et clean sheet i tidlig julegave, når Bournemouth gæster Old Trafford på mandag.