Neville imponeret over lejesvend

Mens Edwin van der Sar fortsat regerer i Manchester Uniteds mål på sikker vis, så kører det også godt for Manchester Uniteds to lejesvende Ben Foster og…

Mens Edwin van der Sar fortsat regerer i Manchester Uniteds mål på sikker vis, så kører det også godt for Manchester Uniteds to lejesvende Ben Foster og Tim Howard.

I dag var der roser til Tim Howard i Everton, efter han i lørdags lå på sygesengen med høj feber, men alligevel mødte op til Evertons kamp imod Sheffield United.

Dén præstation lagde Phil Neville mærke til.

“Tim var fantastisk. Jeg ankom tidligt og fik at vide, han ikke havde det godt. Jeg forventede derfor ikke at se ham, og da han alligevel ankom, så han værre ud, end det jeg havde fået at vide,” udtalte Phil Neville til Sky Sports.

“Han så faktisk værre ud end normalt. Han svedte og havde tydeligvis feber, men han insisterede på at spille,” udtaler Phil Neville, som efter flere og flere ophold på Uniteds bænk selv valgte at forlade sin reservefar Sir Alex Ferguson i United.

Han er sikker på, at Tim Howard, som i sin debutsæson for United blev kåret til Premier Leagues bedste målmand, har det der skal til for at blive United-keeper igen.

“Tim er faldet godt til og det det klart, at vi har fået en topklasse målmand.
Måske prøver Tim at bevise noget over for Alex Ferguson, men han har ihvertfald bestået sin Premier League-eksamen,” siger Neville.

Forrige artikel

Ferguson har kun roser tilovers

Næste artikel

Arrangementer til FCK-United

ANNONCE