Neville: Zlatan har båret United

Den tidligere United-spiller og træner Phil Neville mener, at Zlatan Ibrahimovic bærer en stor del af ansvaret for Uniteds præstationer i denne sæson.

Med et mål og en assist kandiderer Zlatan Ibrahimovic til titlen som ‘Kampens spiller’ i dagens kamp mod Sunderland. En titel han ofte har fået i denne sæson, og Phil Neville mener, at United ville være dårligt stillet uden svenskeren.

– Han har båret dem. Det har han virkelig. Hans mål og attitude på banen har været uvurderlig. José Mourinho roterer meget men ikke Zlatan. Han har spillet hvert minut i hver kamp, siger Phil Neville på SkySports, hvor han er ekspert.

En anden ekspert på SkySports er Jamie Redknapp, og han mener, at Zlatan nærmest tyraniserer Premier League-forsvarerne. 

– Han er virkelig hård mod forsvarerne, og det ligner, han nyder det så meget. I dag holder han bare Jones(Sunderland-forsvarer, red.) væk, og så sparker han bolden ind i fjerneste hjørne. Storartet mål, siger den tidligere Liverpool-spiller.

Zlatan, der er blevet 35 år, har i denne sæson spillet 43 kampe og scoret 28 mål.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Zlatan: Jeg føler mig som Benjamin Button

Næste artikel

Moyes vil fortsætte med at kæmpe

ANNONCE