Obama for travl til United

Manchester Uniteds USA-tour var i dag nået til hovedstaden Washington DC, hvor planen var, at de engelske mestre skulle i audiens hos den amerikanske…

Manchester Uniteds USA-tour var i dag nået til hovedstaden Washington DC, hvor planen var, at de engelske mestre skulle i audiens hos den amerikanske præsident.

Barack Obama var imidlertid så travlt optaget af at lede forhandlingerne mellem demokraterne og republikanerne om at hæve gældsloftet i USA, at han måtte aflyse. Det skriver Manchester Evening News.

Flere United-spillere lagde da heller ikke skjul på, at de var skuffede over at gå glip af USA’s 44. præsident.

”Var på rundtur i Det Hvide Hus. Fik desværre ikke mødt præsidenten, da han var fastlåst i møder. Men en stor oplevelse alt i alt,” skrev Michael Owen på sin Twitter-profil.

”Så ærgerligt… Vi tog til Det Hvide Hus, men fik ikke set Obama… Men en stor oplevelse,” twittede Federico Macheda.

Barack Obama har aldrig lagt skjul på sin passion for flere forskellige sportsgrene. Således er han blandt andet stor fan af NFL-holdet fra sin hjemby, Chicago Bears.

Forrige artikel

Journalist: Lindegaard i pole position

Næste artikel

Fergie giver Chicharito tid

ANNONCE