– Ønskede mere spilletid

Nick Powell er glad for at skulle tørne ud for Hull i foråret, og ser frem til mere regelmæssig spilletid.

United sendte i går aftes Nick Powell på udlån til Hull i den næstbedste engelske række. Midtbanespilleren, der optrådte som indskifter i kampene mod Wolfsburg og Bournemouth i efteråret, er glad for muligheden for mere spilletid.

– Det var primært grundet et personligt ønske. Jeg ønskede at få mere spilletid. Jeg har ikke spillet i lang tid grundet en længere skadespause, men det er forhåbentlig bag mig og nu vil jeg bare spille fodbold igen. Jeg har trænet godt i flere måneder, så nu vil jeg have nogle kampe, siger Powell.

21-årige Nick Powell kommer formentlig ikke retur til Old Trafford, da hans aftale med United udløber til sommer. Sir Alex Ferguson betalte i 2012 omkring 4,5 millioner pund for det offensive talent, der dog aldrig for alvor har fortsat den udvikling han var inde i hos Crewe.

– Jeg snakkede med manageren og ambitionerne her er gode, jeg er glad for at være her og ser frem til spilletid. Han har fortalt, at det er en god gruppe spillere, at stemningen er god her og målet er oprykning. Jeg er glad for at Steve kom og gav mig chancen for at vise mig frem her, siger Powell, der i Hull får den tidligere United-anfører Steve Bruce som manager.

 

Forrige artikel

Sort skærm: Mange fans går glip af aftenens kamp

Næste artikel

Startopstillingen mod Stoke

ANNONCE