I dag er det den 13. december, og det betyder, at vi skal have åbnet lågen til den tilsvarende dato, hvor vi de 12 foregående dage har hyldet spillere med det trøjenummer, der passer til datoen. I dag gælder det så nummeret 13, som vi har valgt at hylde en helt speciel koreaner med.
Det er nemlig Ji-Sung Park, der gemmer sig bag dagens kalenderlåge. Efter min mening, en af de absolut mest undervurderede spillere i Manchester Uniteds nyere tid. Og hvorfor det?
Da han kom til fra PSV Eindhoven i midten af 00’erne, var det næppe fordi, han skulle komme ind og gøre den helt store forskel fra dag 1. Man var i forvejen godt besat på både midtbanen og specielt kanterne, hvor Ryan Giggs og Cristiano Ronaldo sad tungt på de positioner.
Alligevel skulle det vise sig, at en hårdtarbejdende duracell-kanin, som senere har fået tilnavnet ”Three Lungs Park” grundet sin enorme løbekapacitet, endte med at spille sig til langt flere minutter, end det formentlig oprindeligt var tanken.
Det er næppe de færreste, der vil kalde Park for en decideret stjerne, når de så ham på banen. Specielt ikke, når hans holdkammerater hed Wayne Rooney, Cristiano Ronaldo, Ryan Giggs, Dimitar Berbatov, Nani og jeg kunne blive ved. Men han var anderledes end dem.
Hvor de førnævnte spillere i højere grad excellerede i det tekniske spil og fik fans op af stolene på den måde, blev Park hurtigere fanfavorit på grund af sin gejst og sit hårde arbejde.
Mr. Champions League
Det er ikke et tilnavn, han officielt har fået, men et, jeg har valgt at give til ham. For når Alex Ferguson skulle stille sit hold til de allervigtigste kampe i turneringen om pokalen med de store ører, var der næppe mange på holdkortet før Ji-Sung Park.
Hver gang, han var på banen, blev han sat til at ødelægge modstanderens midtbane med sit utrættende pres og enorme spilforståelse. Det var som om, at han var Fergusons højre hånd, når han løb rundt derinde, for man havde fornemmelsen af, at han altid var det rigtige sted.
Xavi og Iniestas mareridt
Jeg husker specielt de to semifinalekampe mod FC Barcelona i 2008. Mange vil sikkert huske de kampe som værende kedelige og blev afgjort af Paul Scholes’ dommedagshug. Men man kan nok også godt argumentere for, at Park var den afgørende.
Det var sjældent set, at man kunne stoppe Xavi og Andrés Iniesta, når de skulle etablere angreb for catalanerne i den periode, men Parks evne til altid at presse dem rigtigt var nok til at tilintetgøre de to verdensstjerner for en stund.
Og Sir Alex Ferguson tiljublede ham altid. Mens Parks holdkammerater med verdensstjernestatus fik velfortjente hyldester ned mod Stretford End, var Park ofte den første, Manchester Uniteds legendariske manager tiljublede. Og i dette tilfælde var han en helt enorm vigtig brik i at holde FC Barcelona fra scoringer i 120 minutter og sikre en finaledeltagelse.
Selvom Parks eftermæle velsagtens er et anderkendt et af slagsen, og han i mange United-fans’ erindringer er en fornem spiller, får jeg stadig lidt fornemmelsen af, at han er undervurderet.
Havde Rooney, Ronaldo og co. været så altdominerende, som de var, hvis Park ikke havde været der til at udføre det ”grimme” arbejde? Jeg er ikke sikker – uden at tage noget som helst ære fra de enkelte stjerner.
Jeg håber bare, at folk husker, hvor god en spiller, Ji-Sung Park var. En spiller, vi i den grad godt kunne bruge den dag i dag.
BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk
TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her
