Oprørt United-fan ville anmelde dommeren

En United-fan blev så fortørnet over Nanis udvisning, at han ringede til alarmcentralen for at anmelde dommeren.

Det faldt næppe i god jord hos ret mange Manchester United-fans, at Nani så rødt for en tackling mod Alvaro Arbeloa og indirekte startede sit holds deroute mod Real Madrid.

Men det er formentlig de færreste, som gjorde som en engelsk fan. Få minutter efter udvisningen ringede han 999 til den britiske alarmcentral, fordi han mente, udvisningen var at regne for rent tyveri. Et opkald som ikke blev modtaget med glæde hos beredskabet.

– Det er ingen joke at ringe til alarmcentralen. I dette tilfælde har den pågældende erkendt sin fejl og undskyldt, hvorfor vi ikke vil gå videre med sagen, men vi retsforfølger normalt folk som spilder politiets tid med falske anmeldelser, siger alarmcentrals-chef Ted Antill til engelske medier.

Det var Uniteds første udvisning i denne sæson.

Forrige artikel

Ronaldo: Modtagelsen var ubeskrivelig

Næste artikel

Uefa undersøger United

ANNONCE