Optakt: Kan United slagte endnu et tophold?

United rejser i morgen til nordlondon for at møde Premier Leagues førerhold Arsenal. Efter en del tumult i United-regi de sidste uger, kom United stærkt tilbage i sidste weekend. Var det en enlig svale eller en begyndelse på noget godt? OldTrafford.dk’s optakt er landet.

(Photo by Alex Dodd – CameraSport via Getty Images)

Manchester blev i sidste weekend atter malet rød. 2026 har ellers været tumultarisk for United, der først smed Amorim på porten og derefter delte med Burnley. Ondt blev til værre og United blev eskpederet ud af FA Cuppen ved første lejlighed.

Det er ikke en ny historie, at United præsterer godt mod de andre top-6-klubber. Heldigvis for United venter der endnu en af dem i morgen, når Arsenal slår dørene op i Premier Leagues 23. spillerunde.

United søger revanche for det modsatte opgør. Det var i Premier Leagues første spillerunde d. 17. august. Manchester United dominerede den kamp fra ende til anden, men et målmandskoks på et hjørnespark, sørgede for at Arsenal kunne tage fra det nordvestlige England med alle tre point.

Arsenal har kørt videre på dét tog, de hoppede på i august. United har haltet lidt mere. Det ændrer dog ikke på, at kampen har sin egen dynamik, og rivaliseringen mellem United og Arsenal, der havde sin top i 90’erne og 00’erne, stadig lever.

Arsenal var en tur i Milano i midtugen. De tog sejrsrigt videre fra det italienske, men det kan blive en fordel, at United kommer en smule mere friske ind til kampen.

For kampen på lægterne, betyder det sandsynligvis nok også en del, at Uniteds kvindehold i midtugen sendte Arsenals kvindehold ud i mørket i ligacuppen. Selvom det er herrerne i weekenden, så er fansene altid parate til en duel på lægterne. 

Ekstra spice til en i forvejen spændende kamp er, at United kan hjælpe City delvist ind i titelkampen igen. Et nederlag til Arsenal for Uniteds vedkomne, kan sætte Arsenal i pole position til at tage deres første mesterskab i 22 år.

En United-sejr kan blive katalysatoren for et forår, der skal sikre United europæisk deltagelse efter sommeren. Helst i Champions League.

Spændende skal det blive, når United og Arsenal brager sammen i morgen kl 17:30. Som altid, klæder vi dig passende på.

Michael Carrick om Kobbie Mainoo: – Han er et perfekt eksempel

Dato, tid og sted

Emirates Stadium i London danner rammerne for en forhåbentlig god forestilling. Kampstart kl. 17:30 i morgen, søndag d. 25. januar 2026.

Dommer

Craig Pawson passer fløjten. På siderne har han Lee Betts og Mat Wilkes. Fjerdedommer er Tom Bramall. Paul Tierney sidder i VAR-stolen.

Carrick giver en opdatering på De Ligt

Skader og karantæner

Udeholdet først. Carrick kunne ikke give alt for mange ledetråde til, hvem der starter eller hvem der bøvler med problemer på sit pressemøde fredag eftermiddag.

Noussair Mazraoui er dog tilbage, efter han i wekeenden var med til at sikre Marokko medaljer ved AFCON. Om han er klar eller ikke, vides ikke endnu.

Carrick kunne til gengæld give en opdatering på de Ligt, der er i bedring. Uniteds hollandske klippe bliver ikke klar til kamp, fortalte Carrick dog.

Zirkzee missede sejren over City med et slag. Carrick kunne hverken be- eller afkræfte, om han bliver klar.

Shea Lacey missede City-kampen, efter han trak et rødt kort i FA Cup-exittet. Han er ikke i karantæne længere.

Arsenal bøvler også med lidt skader.

Ricardo Calafiori, der scorede på Old Trafford i sæsonpremieren og Piero Hincapié har været ude at sidde med småskader, men de har været i træning.

Arteta kunne ikke fortælle, om de to bliver klar.

En spiller, der med sikkerhed er ude, er Max Dowman. Kai Havertz var på bænken i Milano, men Arteta understregede på sit pressemøde, at tyskeren ikke skal presses i kamp.

Der er ingen karantæner at bekymre sig om i Arsenal-lejren.

Carrick om Bryan Mbeumo som spydspids: – Jeg gav ham en lidt fri rolle

Mulige startopstillinger

Manchester United: 4-2-3-1

Lammens

Dalot – Maguire – Martínez – Shaw

Casemiro – Mainoo

Amad – Bruno – Dorgu

Mbeumo

Arsenal: 4-3-3

Raya

White – Saliba – Gabriel M. – Timber

Ødegaard – Zubimendi – Rice

Saka – Gyökeres – Trossard

Hold øje med

Der er meget at holde øje med.

Unites spillede deres – måske – bedste kamp siden Fergusons afsked i 2013, da bysbørnene blev fladmast i lørdags.

United har før vundet over City, men ikke på den måde. Specielt ikke de seneste år. United spillede legede med City’s spillere til sidst. De røde djævle spillede i trekanter lige foran næsen på Tiki Takaens søn, Guardiola.

Det er så det, vi skal holde øje med. Spiller vi lige så godt igen? I lørdags, var der noget at bevise. Vi var på hjemmebane og det var kampen om Manchester.

Arsenal er – trods en mangeårig rivalisering – ikke helt i samme boldgade. Specielt ikke i deres måde at spille på. Guardiolas City er lidt finere på mode. Artetas Arsenal er blevet kendt for deres ”Dark Magic”. De trækker tiden. Tager minutter ud af kampen på alle indkast på modstanderens banehalvdel. De går ekstraordinært hårdt til modstandere, men er ikke blege for selv at smide sig i græsset ved den mindste berøring.

Det skal vi, men så sandelig også Michael Carrick og United-truppen holde øje med og være klar på. Det bliver ikke en kamp som i lørdags.

Det bliver ikke på samme måde muligt at lege rundt med Arsenals spillere, som Bruno og Co. gjorde det i weekenden.

Dødbolde

Det er to af de bedste mandskaber i ligaen til dødbolde. Med United-briller desværre kun på offensive. Arsenal har scoret flest mål på dødbolde i ligaen med 12. Det svarer til 30% af deres totale antal mål, der er scoret på dødbolde.

Det var sådan, de scorede i det omvendte opgør, og selvom United er det fjerdemest scorende mandskab i ligaen på dødbolde, så har det haglet ind med dødboldskasser i den anden ende.

Arsenal gør en dyd ud af at score på hjørnespark – så det bliver spændende at se, om Carrick og resten af trænerteamet har set noget video på Arsenals dødbolde. Hvis ikke, så får United det svært.

Energi og tempo

Det var forfriskende at høre Niels Christian Frederiksen og Jan Mølby snakke om, hvordan United var på et andet niveau ift. City, når det kom til energi og tempo.

United var ultra energiske og spillede i et tempo, som – måske – overraskede City. Et af de hold, der notorisk er kendt for at spille i det allerhøjeste tempo.

Arsenal spiller ikke nødvendigvis i et hurtigt tempo, men de er energiske. De smadrer 500% igennem. Deres bedste fodbold, er når de har pludselige temposkift. De går fra langsomt, nærmest søvndyssende fodbold til pludselig at være helt fri ved baglinjen. Oftest, når Saka eller den modsatte kant får for meget bagrum at løbe i, og kanalerne ikke bliver lukket.

Er Carrick klar?

Det var en fremragende start på sin anden periode i klubben som manager. Kampen i morgen er endnu en mandomdsprøve for englænderen.

Hvor hurtigt får Carrick diagnosticeret, hvis noget ikke går godt. Får han skiftet ud i tide, og tør han, hvis det er en vigtig spiller?

Det bliver spændende at se.

Casemiro stopper i United

Skribentens bud på resultatet

For at være helt ærlig. Jeg føler, at vi tager til Emirates og leverer et statement af et resultat.

Jeg hører til dem, der på ingen måde synes, at Arsenal er særligt gode. Man kan ikke komme udenom deres vanvittigt gode forsvar, men det irriterer mig, at ingen klub endnu har fundet koden til låsen.

Vi havde Arsenal i et stålfast jerngreb på Old Trafford i august. Jeg var selv på stadion. Jeg gik nærmest grædende fra stadion, fordi vi spillede så godt, men ikke fik udnyttet vores chancer.

Sikke et budskab det havde været at dræbe kanonerne i første spillerunde. Vi skulle have vundet 4-1.

Med en bittersød fornemmelse fra august og et håb efter et godt Manchester-derby, føler jeg, at vi begraver Arsenal i egen hule.

Arsenal 1 Manchester United 3

Hvor kan kampen ses?

Viaplay og See.

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick giver en opdatering på De Ligt

Næste artikel

Fletcher tæt på kollaps i Old Trafford-retur

ANNONCE