Optakt: Manchester United – Manchester City

I onsdags var det 50 år siden, at otte Manchester United-spillere omkom i et flystyrt i München. Den noget triste begivenhed bliver søndag markeret på Old…

I onsdags var det 50 år siden, at otte Manchester United-spillere omkom i et flystyrt i München. Den noget triste begivenhed bliver søndag markeret på Old Trafford, når United tager imod bysbørnene fra City. Kampen vil blive indledt med et minuts stilhed med det håb, at gæsternes fans også vil vise deres respekt.

Begge hold vil spille i trøjer, stort set identiske med dem, man brugte for 50 år siden. Sponsorer vil være fjernet fra spillerdragterne, mens der heller ikke vil være spillernavne bagpå trøjerne. De startende spillere vil bære numrene fra 1-11 ligesom man gjorde det i gamle dage.

Når det ene minuts stilhed er overstået er det slut med respekten. City sidder for tiden på håneretten i Manchester, og det skal der laves om på. United vil forsøge at komme tilbage på vindersporet efter at have sat point til mod Tottenham.

City startede sæsonen med en masse flotte resultater, men på det seneste er det gået ned af bakke for de lyseblå. I sidste weekend led holdet således det første nederlag på hjemmebane i sæsonen, og i alle turneringer har man ikke sejret i de seneste fire kampe.

Der er intet nyt på skadesfronten for de Røde Djævle. Til gengæld må Ferguson se bort fra Wayne Rooney og Patrice Evra, som begge har modtaget fem advarsler i FA-sammenhæng og dermed har karantæne.
Gæsterne vil sandsynligvis give debut til deres nye navn på angrebsfronten, Benjani. Også City har to karantæneramte spillere i form af Elano og Vedran Corluka. Til gengæld kan Micah Richards se frem til at vende tilbage til holdet efter en rygskade.

Skribentens bud på kampens udfald
Et pointtab til lokalrivalerne vil gøre denne triste tid endnu værre, men det sker næppe, for ingen kan røre United på Old Trafford for tiden. Manchester United 3-0 Manchester City.

Sandsynlig startopstilling
Van der Sar
Brown – Ferdinand – Vidic – O’Shea
Nani – Hargreaves – Scholes – Giggs
Ronaldo
Tévez

Uniteds trup: Van der Sar, Kuszczak, Brown, O”Shea, Simpson, Ferdinand, Vidic, Fletcher, Nani, Park, Scholes, Ronaldo, Anderson, Carrick, Hargreaves, Giggs, Tévez og Welbeck.

Citys trup: Hart, Jihai, Onuoha, Dunne, Richards, Ball, Hamann, Fernandes, Petrov, Vassell, Mpenza, Ireland, Sturridge, Benjani, Geovanni, Schmeichel, Garrido, Caicedo og Etuhu.

Seneste kampe
Indbyrdes
19-08-07 City 1-0 United
05-05-07 City 0-1 United
09-12-06 United 3-1 City
14-01-06 City 3-1 United
10-09-05 United 1-1 City

United
Tottenham 1-1 United
United 2-0 Portsmouth
United 3-1 Tottenham
Reading 0-2 United
United 6-0 Newcastle

City
City 1-3 Arsenal
Derby 1-1 City
Sheffield Utd. 2-1 City
City 1-1 West Ham
City 1-0 West Ham

Historie
Kampe: 148
United-sejre: 59
City-sejre: 40
Uafgjorte: 49

Odds
United 1,30
Uafgjort 4,67
City 10,08

TV
14: 30 Canal+ Sport 1

Forrige artikel

United belønnes for pletfri januar

Næste artikel

17-årig chockdebuterer i Manchester-derby?

ANNONCE