Optakt: Manchester United – West Bromwich Albion

United tager lørdag eftermiddag imod Steve Clarkes tropper som har klaret sig over forventning i denne sæson.

Manchester United er efter kampene på Boxing Day sikre på at gå ind i 2013 på førstepladsen. Takket være en vanvittig 4-3-sejr over Newcastle, samt et overraskende 1-0-nederlag til Manchester City, der blev slået af Sunderland, har ”De Røde Djævle” nu syv point ned til de lyseblå rivaler.

Det forspring skal United forsøge at fastholde når de lørdag tager imod West Bromwich Albion på Old Trafford.

Gæsterne fra West Bromwich har overrasket positivt i denne sæson og befinder sig pt på en flot 6. plads. Med en sejr mod Manchester United kan ”The Baggies” sågar rykke helt op på en tredjeplads, hvis ellers de andre resultater flasker sig for dem.

West Brom’s manager, Steve Clarke, har gjort et fremragende stykke arbejde siden han overtog trænersædet i sommers, da den forhenværende manager, Roy Hodgson, blev udnævnt til engelsk landstræner.

Clarke har blandt andet ført mandskabet frem til sejrer over Chelsea og Liverpool, og i november måned vandt West Bromwich hele fire kampe i streg.

Clarkes tropper har desuden fået en rigtig god start på det travle juleprogram med to 2-1-sejre over QPR og Norwich.

Skader

Sir Alex Ferguson regner med, at Danny Welbeck og Ashley Young begge bliver klar til kampen mod West Bromwich. Udover de to englændere, er der også en chance for at Shinji Kagawa får en rolle i lørdagens kamp.

Phil Jones, Nemanja Vidic og Rafael betragtes som tvivlsomme, mens at Wayne Rooney, Anderson og Nani alle er ude.

Gæsterne fra West Bromwich har ikke mange skader for tiden. Deres eneste tvivlsomme spillere er Goran Popov, Steven Reid og Claudio Yacob.

Dommer
Jon Moss skal dømme opgøret. Det er første gang nogensinde, at den 42-årige dommer fløjter en Manchester United-kamp.

Mulige startopstillinger

Manchester United
De Gea
Smalling – Ferdinand – Evans – Evra
Young – Carrick – Cleverley – Welbeck
Van Persie – Chicharito

West Bromwich Albion
Foster
Jones – Olsson – McAuley – Ridgewell
Mulumbu – Morrison
Odemwingie – Gera – Brunt
Lukaku

 

Hold øje med:
Gæsternes målmand Ben Foster. Den tidligere United-keeper vil være opsat på at gøre en god figur på sin gamle hjemmebane, og han får en afgørende rolle for kampens udfald, da ”De Røde Djævle” altid kreerer mange chancer.
 

Skribentens bud på kampens udfald
Hvis ikke United har fået bedre styr på defensiven, frygter jeg, at holdet kan komme i problemer mod et West Brom-hold der har været stærke i år. Ligemeget hvad, bør ”De Røde Djævle” dog være i stand til at få tre point på hjemmebane, hvilket de også gør. 2-1 til hjemmeholdet.
 

Vidste du at…

  • Manchester United har lukket 13 mål ind på hjemmebane i denne sæson. Det er ligeså mange som Southampton der ligger på en 17. plads.
     
  • Robin van Persie har siden januar 2011 scoret 61 mål i 74 kampe i Premier League.
     
  • Javier ’Chicharito’ Hernandez har scoret i to af hans seneste tre kampe mod West Bromwich.
     
  • West Bromwich har kun formået at holde buret rent i to af deres seneste 47 Premier League-kampe.
     
  • Sidste gang West Brom slog United på Old Trafford var tilbage i 1978, hvor de vandt 5-3.
     

Hvem spiller rivalerne imod:
Manchester City skal på endnu en tricky udebanetur. Denne gang skal Mancinis tropper en tur til Norwich.

Chelsea gæster Everton på Goodison Park.

Statistik

Seneste kampe
Indbyrdes
11/03-2012 United 2-0 West Brom (PL)
14/08-2011 West Brom 1-2 United (PL)
01/01-2011 West Brom 1-2 United (PL)
16/10-2010 United 2-2 West Brom (PL)
27/01-2009 West Brom 0-5 United (PL)

Manchester United
26/12-2012 United 4-3 Newcastle (PL)
23/12-2012 Swansea 1-1 United (PL)
15/12-2012 United 3-1 Sunderland (PL)
09/12-2012 Manchester City 2-3 United (PL)
05/12-2012 United 0-1 Cluj (CL)

West Bromwich Albion
26/12-2012 QPR 1-2 West Brom (PL)
22/12-2012 West Brom 2-1 Norwich (PL)
16/12-2012 West Brom 0-0 West Ham (PL)
08/12-2012 Arsenal 2-0 West Brom (PL)
01/12-2012 West Brom 0-1 Stoke (PL)

Historie
Kampe: 120
United-sejre: 51
West Brom-sejre: 40
Uafgjorte: 29

Odds
United: 1,30
Uafgjort: 5,54
West Brom: 10,13

Tv
6’eren

 

Forrige artikel

Fergie: Chicharito er et forbillede

Næste artikel

Avis: Wenger vil have Nani

ANNONCE