Optakt: Ny chance for at få point mod bundhold

Manchester United tager torsdag aften imod Burnley på hjemmebane til kalenderårets sidste kamp.

Manchester United får endnu en chance for at få nogle point på kontoen, når de tager i mod Burnley på hjemmebane. En kamp som er vigtig, hvis man vil holde sig til blandt sub-toppen i Premier League.

Det ser nemlig ikke super godt ud for Manchester United, der lige nu er syv point fra top fire – dog med to kampe i hånden. Derfor er aftenens kamp også vigtig, for at man holder West Ham og Arsenal inden for rækkevide. Og det burde være en overkommelig opgave.

Ja, Burnley har hele fire kampe i hånden, så point-tællingen kan snyde lidt, men de har kun vundet en enkelt kamp hele sæsonen. De resterende otte point er hentet på den hårdhåndede defensiv, der over flere omgange har skaffet uafgjorte resultater hjem.

Men for at finde det seneste resultatet, skal vi helt tilbage til den 12 december. Her formåede de at få 0-0 på hjemmebane mod et godt West Ham-mandskab. Der må dog stilles nogle store forventninger til de røde djævle, der formodes at være i bedre kampform end et bundhold, der ikke har spillet en kamp i 18 dage.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet d. 30/12 klokken 21:15 på Old Trafford.

Kampens dommer:
Det bliver Jonathan Moss, der dømmer kampen.

Skader og karantæner:
Bruno Fernandes får sig en pause af disciplinære årsager, og derudover er Lindelöf stadig i gang med restituerer. Pogba er ikke klar efter sin lårskade.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea
Wan-Bissaka – Varane – Maguire – Shaw
McTominay – Fred
Sancho – Rashford
Cavani – Ronaldo

Burnley:

Pope
Lowton – Tarkowski – Mee – Taylor
Gudmundsson – Westwood – Brownhill – McNiel
Wood – Vydra

Hold øje med:
Manchester United skal være klar på dødbolde. Jeg håber, at både Cavani og Ronaldo vil være med til at heade nogle bolde væk. Derudover er den tidligere United-dreng McNeil farlig på hans venstrekant og kan give problemer, hvis Dalot eller Wan-Bissaka har en dårlig dag.

Skribentens bud på kampens resultat:
Jeg tror, at det bliver noget så kedeligt som en 1-0- eller 0-0-kamp. Rangnick vil gerne have cleansheets, og Burnley står stærkt nede bagi. Hvis United virker lige så uinspireret som mod Newcastle, kan kun El Matador redde os. Forhåbentlig kan United give os en god slutning på 2021.

TV:
Kampen vises på 3+ og Viaplay.

Forrige artikel

Blog: På tide at bænke Ronaldo

Næste artikel

Romano: Napoli forsøger at hente Tuanzebe

ANNONCE