Optakt: Slaget om Champions League pladserne på St. James’ Park

Søndag skal De Røde Djævle igen i aktion efter landsholdpausen, hvor turen går til Newcastle hvor slaget om top 4 skal kæmpes.

For lidt over en måned siden fik Erik ten Hag sin første store triumf som Manchester United manager, da Newcastle blev besejret i Carabao Cup finalen på Wembley. Søndag har ten Hags tropper mulighed for at tage endnu en sejr når turen går nordpå til Newcastle.

Denne gang er det ikke en finale, men en vigtig kamp som kan have stor betydning i toppen af tabellen og Champions League pladserne. En sejr vil sende Newcastle på 50 point, samme antal som Manchester United har på nuværende tidspunkt, og ind i den sagnomspundne top-4.  Det er altså et vigtigt topopgør, og selvom Newcastle ikke har haft samme form som i starten af sæsonen, må de ikke undervurderes.

Sidst Manchester United var i aktion blev det til en 3-1 sejr over Fulham i FA Cuppen, men på noget dramatisk vis, hvor tre røde kort og et straffespark fik kickstartet De Røde Djævle efter 70 sløje minutter. Nogle spillere har fået en velfortjent pause som Varane og ikke mindst Marcus Rashford, mens især en som McTominay med hans to mål mod Spanien nok vender retur med en god portion selvtillid i rygsækken. I de sidste to kampe har United også gået fra banen uden sejr, så nu må det handle om at komme i gang efter pausen, og cementere en plads i top-4.

 

Dato, tid og sted:

2. april 17:30 på St. James’ Park

Kampens dommer:

Stuart Attwell er kampens dommer.

Skader og karantæner:

Casemiro er ude grundet sit røde kort fra Southampton kampen. Derudover er Alejandro Garnacho og Tom Heaton begge ude. Marcel Sabitzer fik et slag i kamp for Østrig og er tvivlsom til kampen. Selvom Donny van de Beek er i bedring er han også stadig ude.  Marcus Rashford måtte melde fra til landsholdet, men er tilbage på træningen og klar til søndagens opgør. Varane og Martial er også tilbage fra lazarettet og er en del af truppen til søndagens opgør. Christian Eriksen har selvfølgelig også været det helt store samtaleemne og der har været positive meldinger, men han er endnu ikke helt tilbage.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Wan-Bissaka – Varane – Martinez – Shaw

McTominay– Fred

Antony – Fernandes – Rashford

Weghorst

Newcastle:

Pope

Trippier– Schär – Botman- Burn

Longstaff- Guimaraes – Willock

Saint-Maximin– Isak– Joelinton

Hold øje med:

Alexander Isak har scoret tre mål i Newcastles sidste to Premier League opgør, og sikrede dem sejren på 2-1 ude mod Nottingham Forest før landsholdspausen. Han er endelig ved at vise det talent Newcastle betalte dyrt for. Hvis nogen skal lave målene for Newcastle, er det ham.

Uden Casemiro på midtbanen har det til tider set svært ud for Manchester United. Men med en veludhvilet Rashford og et Newcastle hold som ikke længere er helt så skarpe i defensiven som tidligere er der mulighed for mål. 2-1 til Manchester United.

Hvor kan man se kampen?

See

1 kommentar
  1. Denne kamp er en nøglekamp for begge klubber og en evt vinder vil tage et stort og vigtigt skridt i forhold til den vitale top 4 og Champions League.

    Jeg kunne dog forstille mig at begge mandskaber ville være nogenlunde tilfredse med en uafgjort trods alt.

    Bliver spændende at se hvordan ETH stiller op centralt idag med Case ude…Mctominey har vist en utrolig målnæse med 4 mål i to landskampe…han kan gå på vandet pt og et sådan momentum skal udnyttes, et frækt bud kunne være at lade Mcsauce starte på toppen i stedet for Weghorst som vel ret beset ikke har haft noget momentum overhovedet indtil nu og nok aldrig får det.

    Mit bud:
    2-2 Rashford og Mctominey

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Eriksen inviterer United-truppen i Tivoli i påsken

Næste artikel

Stærk United-startopstilling i Newcastle

ANNONCE