Optakt: United – Bolton

Ni kampe tilbage i ligaen. Seks point ned til Chelsea på andenpladsen. En kamp på Stamford Bridge i vente. Det er status for resten af Uniteds sæson i…

Ni kampe tilbage i ligaen. Seks point ned til Chelsea på andenpladsen. En kamp på Stamford Bridge i vente. Det er status for resten af Uniteds sæson i Premiership. Fra nu af skal alle kampe vindes, hvis Chelsea skal holdes på afstand. Det er dog nemmere sagt end gjort med Uniteds skadessituation.

United spiller langtfra sprudlende fodbold for tiden. Siden 4-0-sejren over Tottenham har spillet haltet hos de røde djævle, men bortset fra to FA Cup-opgør er alle kampe blevet vundet. Heldet kan dog meget vel snart være opbrugt hos United, der på det seneste har fået et utal af skader i truppen. Spillet skal forbedres, hvis United skal holde hele vejen, for ved det mindste fejltrin står Chelsea parat til at overtage førstepladsen.

I morgen kommer Bolton Wanderers på besøg, og alt andet end en sejr er uacceptabelt for Alex Fergusons mandskab. Bolton er inde i en dårlig stime med tre nederlag i træk, mens United ikke har tabt siden kampen mod Arsenal. Derudover formåede de røde djævle at vinde hele 4-0 på Reebok Stadium i oktober, så et pointtab i morgen vil være en katastrofe. United har mødt Bolton 110 gange i tidens løb. Her er det blevet til 45 sejre, 41 nederlag og 24 uafgjorte kampe.

Rygterne om, at Rio Ferdinand skulle være skadet, er blevet afvist fra Uniteds side. Dermed er han klar til at indtage det centrale forsvar sammen med Nemanja Vidic. United er dog hårdt ramt af skader på andre positioner. Edwin van der Sar sidder over med en lægskade og forventes tilbage i slutningen af marts. Det samme gælder for Louis Saha, Darren Fletcher og Ole Gunnar Solskjær, der ligeledes er plaget af skader. Mikael Silvestre har forvredet sin højre skulder og forventes ikke tilbage før til sommer. Patrice Evra er med i truppen til i morgen, men det vides endnu ikke, om den hurtige venstreback bliver klar til kamp. Udover alle de skadesramte spillere må Alex Ferguson se bort fra Paul Scholes, der endnu mangler at afsone to karantænedage. Boltons midtbaneprofil Kevin Davies forventes at gøre comeback efter en skade i morgen. Også Abdoulaye Meite er tilbage hos Bolton efter at have afsonet karantæne.

Sandsynlig startopstilling
Kuszczak
Neville – Ferdinand – Vidic – Heinze
Ronaldo – Carrick – O’Shea – Park
Giggs
Rooney

Uniteds trup: Kuszczak, Heaton, Neville, Ferdinand, Vidic, Brown, Heinze, Evra, Park, Ronaldo, O”Shea, Carrick, Giggs, Richardson, Eagles, Rooney, Smith, Dong

Charltons trup: Jaaskelainen, Walker, Ben Haim, Meite, Hunt, Gardner, Nolan, Campo, Speed, Anelka, Davies, Pedersen, Teymourian, Thompson, Diouf, Giannakopoulos, Faye, Tal

Forrige artikel

Har vi ikke set det før?

Næste artikel

Ronaldo vil ikke svare før til sommer

ANNONCE