Overblik over de udlånte

Hull City spillede sig tilbage op på play-off-pladserne, da de sejrede 3-0 over Bristol City. Robbie Brady havde sin andel i sejren, da han lagde op til…

Hull City spillede sig tilbage op på play-off-pladserne, da de sejrede 3-0 over Bristol City. Robbie Brady havde sin andel i sejren, da han lagde op til Robert Korens hovedstødsmål. Joshua King kom ind fra bænken, selvom han også deltog i Manchester Uniteds reservekamp mod Manchester City i torsdags – det gjorde han fordi Warren Joyce, reserveholdstræneren, vurderede, at han trængte til kamptræning.

Coventry ændrede ikke på deres kedelige situation i bunden af The Championship. Lejesvenden Oliver Norwood kom tæt på med hans specialitet, dødbolde, et par gange, men Reading vandt opgøret 2-0.

Scott Wootton fik rosende ord med fra avisen The Guardian oven på hans debut på højrebacken for Nottingham Forest. Avisen skrev, at han bragte stabilitet til forsvaret, og det var med til at sikre et point mod Watford. Kampen endte 1-1.

Federico Macheda var ikke med for QPR i deres 3-2-nederlag til Blackburn. Ryan Tunnicliffes klub Peterborough fik deres opgør mod West Ham udsat, mens John Cofies Royal Antwerp ikke var i ligaaktion denne weekend.

Forrige artikel

Giggs tæt på ekstraordinært jubilæum

Næste artikel

Reserver: Debut til Veseli i sejr

ANNONCE