Provokatør slipper med advarsel

Lørdag gik det heftigt for sig på Old Trafford, da Manchester United tog imod Liverpool i det, der kunne beskrives som “hadets kamp.” Også udenfor stadion…

Lørdag gik det heftigt for sig på Old Trafford, da Manchester United tog imod Liverpool i det, der kunne beskrives som “hadets kamp.”

Også udenfor stadion var der gang i den. Politiet i Manchester konfiskerede 7.000 kopier af fanbladet Red Issue, mens en 20-årig Manchester United-fan blev anholdt på grund af sin t-shirt.

Den unge mand havde iført sig en t-shirt, hvorpå der stod “Klanfield” – en slet skjult reference til Liverpools stadion og Luis Suarez” kommentarer til Patrice Evra.

Det, sammen med billederne på trøjen, var altså for meget for politiet, der anholdt manden. Han har dog nu fået lov at slippe med en advarsel. Det skriver Manchester Evening News.

Red Issue havde på bagsiden trykt et billede af en Ku Klux Klan-lignende maske med sloganet “LFC – Suarez is innocent”. (“LFC – Suarez er uskyldig”, red.)

Også de var altså for provokerende, mente politiet.

Forrige artikel

United i kontakt med Götze

Næste artikel

Startopstillingen mod Ajax

ANNONCE