Ikke siden 1964 har en etableret spiller taget turen mellem de to arvefjender i det nordengelske, men Gabriel Heinze bryder traditionen, hvis det står til Rafael Benitez.
Ifølge The Times er han så småt begyndt at forberede et bud på Heinze, og United kan intet gøre, hvis Rafa kommer efter argentineren. Heinze kan nemlig købe sig selv ud af sin kontrakt, fordi det er over tre år siden, at han underskrev den.
Heinze er formentlig en af dem, Sir Alex Ferguson vælger at ofre i forsøget på at rejse kapital til endnu et køb. Med hjemkaldelsen af Jonny Evans, Mikael Silvestres comeback og Owen Hargreaves´ ankomst, der formentlig skubber John O”Shea ned som reserve til de to backs, har man rigeligt med folk til venstrebacken.
Hidtil har det dog været ventet, at Heinze ville blive Roberto Carlos´ afløser i Real Madrid. Ifølge rygter fredag er de også ved at have en aftale i stand med “Argentina,” så Benitez skal handle muligvis handle ekstremt hurtigt, hvis han skal have en United-mand hevet over i fjendens lejr.