(Michael Regan / Getty Images)
Rio Ferdinand har afsløret, at WhatsApp-gruppechatten med tidligere Manchester United-stjerner er “gået helt amok” efter nyheden om Ruben Amorims fyring.
I sin podcast Rio Ferdinand Presents sagde den tidligere United-forsvarer:
– Jeg er virkelig spændt på at se ham. Altså, Man Uniteds WhatsApp-gruppe med tidligere spillere er fuldstændig eksploderet, som I nok kan forestille jer, med lykønskninger og held og lykke-beskeder til Fletch.
– Jeg tror, han kommer til at melde sig selv lidt ud af gruppen, eller i hvert fald ikke svare. Lad mig lige tjekke, om han allerede har svaret, for han har ikke været så aktiv, siden han blev U18-træner.
Rio nævner også specfikt, hvem der indtil videre har skrevet i deres gruppechat.
– Lad mig se… Fletcher, hvor er du? Nej. Men [Ashley] Youngy, Edwin van der Sar, Anders Lindegaard og jeg selv har alle ønsket ham held og lykke. Og jeg tror, der kommer endnu flere beskeder i løbet af de næste par minutter.
Ferdinand fortsatte med rosende ord om Darren Fletcher:
– Jeg ønsker ham alt det bedste. Darren Fletcher har haft nogle enorme øjeblikke i sin karriere, og han har også været igennem svære perioder i sit liv med sit helbred.
– Han har en fantastisk familie, og han er præcis den type person, man gerne vil give en chance. Jeg håber bare, at han går ind og gør sig selv ære, for det her er en fantastisk mulighed, som stort set alle på denne planet – især én med tilknytning til klubben – ville give sin højre arm for. Jeg er sikker på, at han vil give alt, hvad han har.
Han tilføjede også:
– En ting er sikkert: Han vil søge råd. Han vil læne sig op ad andre. Jeg er sikker på, at et af hans første opkald bliver til Sir Alex Ferguson – efterfulgt af mig, haha. Men han vil stille spørgsmål. Han har ydmyghed.
– Hvis jeg var en bettingmand, ville jeg sige, at han gør det godt nok. Jeg håber, han gør det svært for ledelsen at træffe en beslutning om den næste manager. For det er jo det spørgsmål, alle stiller lige nu.






