Robin van Persie håber på mange år i United

Han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt, men Robin van Persie håber at kunne blive endnu længere i United.

Robin van Persie havde et fantastisk første år som Manchester United-spiller. Han blev topscorer og vandt for andet år i træk den gyldne støvle, og så vandt han endelig det han havde savnet mest i sine år i Arsenal. Nemlig det engelske mesterskab.

Han har endnu tre år tilbage af sin kontrakt, men den målfarlige hollænder ønsker at forblive på Old Trafford mange år endnu.

– Jeg har endnu tre år tilbage, men ønsker at blive længere. Jeg vil spille så længe som muligt på dette niveau. Jeg ser til tider folk omkring mig træffe beslutninger, nogle beslutninger som de senere ser tilbage på og fortryder. Det vil jeg ikke, siger van Persie.

Angriberen er stadig sulten efter flere titler, og sidste sæsons ene titel skulle gerne byttes ud med endnu flere pokaler denne sæson.

– Det at vinde trofæer er hvad det hele handler om. Vi vandt en ud af fire sidste år. I år kan vi vinde fem, og jeg mener burde vi kunne vinde 2-3 stykker af dem, fortæller Robin van Persie.
 

Forrige artikel

City vil hugge Januzaj

Næste artikel

Overblik: Sådan går det de udlånte

ANNONCE