Robson: Fergusons job aldrig i fare

Det har ellers været en dårligt skjult hemmelighed, at manageren formentlig ikke havde heddet Sir Alex Ferguson efter FA Cup-finalen i 1990, hvis ikke…

Det har ellers været en dårligt skjult hemmelighed, at manageren formentlig ikke havde heddet Sir Alex Ferguson efter FA Cup-finalen i 1990, hvis ikke Crystal Palace var blevet besejret.

Men det havde han nu alligevel, siger Bryan Robson – anfører for Fergusons mandskab på det tidspunkt. Bestyrelsen kunne nemlig sagtens se, hvad det var den tidligere Aberdeen-manager havde gang i, og de havde ladet ham blive uanset udfaldet af finalen.

” Kun folk udenfor klubben troede på en fyring. Jeg husker, at jeg snakkede med formanden, og han havde ingen intentioner om at fyre Ferguson. Han og resten af bestyrelsen kunne jo godt se, at holdet var inde i en opbygningsfase” fortæller Robson, der lørdag får lov at hilse på Ferguson, når hans West Bromwich-mandskab er værter for United.

Og Ferguson kan måske få set lidt mere til sin gamle anfører ved den anledning, end man umiddelbart skulle tro. Således melder engelske medier, at Robson efter kampen vil mødes med sin gamle chef for at diskutere muligheden for, at Uniteds amerikanske stortalent Jonathan Spector kan tilbringe anden halvdel af sæsonen som lejesvend på The Hawthorns.

Forrige artikel

Djordjic satser på Rangers-aftale

Næste artikel

Ferguson planlægger spurt mod guldet

ANNONCE