Det europæiske fodboldforbund UEFA vil ikke se mere vold i Rom.
Det slog Michel Platini fast på dagen for Super Cuppen i Monaco.
Det har især været i opgør mellem Manchester United og AS Roma, at man i Champions League-regi har oplevet voldelige episoder i den italienske hovedstad de seneste par sæsoner.
Helt galt gik det forrige sæson, da 4 United-fans blev stukket ned og det italienske militærpoliti gik hårdhændet tilværks overfor de gæstende engelske fans, mens hjemmeholdets fans kunne fortsætte med kasteskyts og kanonslag.
Men nu kommer der en klar besked fra UEFAs præsident om at ballade ved de næste par kampe i Rom kan medføre at forbundet tager finalen fra byen.
“Hvis vi ser flere voldelige episoder, så vil vi tage Champions League finalen fra Rom.
Det er ikke ultimatum. Bare en besked om at vi holder øje med hvad der sker,” udtalte Platini i dag ifølge flere medier.