Ronaldo: Jeg er en slave

I et tv-interview på portugisisk tv her til aften var det en åbenmundet Cristiano Ronaldo, som lagde sig ud med Manchester Uniteds fans. Fans har igennem…

I et tv-interview på portugisisk tv her til aften var det en åbenmundet Cristiano Ronaldo, som lagde sig ud med Manchester Uniteds fans.

Fans har igennem de sidste to måneder ikke kendt til Ronaldos fremtid, og heller ikke portugiseren selv ved, hvad han vil.

Her til aften blev han så interviewet på tv, hvor han erklærede sig enig med Sepp Blatters udtalelser tidligere på dagen om, at han er som en slave. En slave, som henter millioner af kroner hjem hver uge på at udføre sin hobby, vel at mærke.

“Du ved, hvad jeg har sagt, hvad jeg vil have, og hvad jeg vil. Lad os se tiden an. Jeg er fuldstændig enig med FIFA-præsidenten. Men nu må jeg vente og se, men jeg ved stadig ikke, hvor jeg spiller, når sæsonen starter.
Det er dog ikke rigtigt, at jeg har en aftale med Real Madrid,” sagde Ronaldo ifølge Sky Sports i et interview, som nok skal give genlyd hos United-fans verden over.

Ronaldo kunne samtidig bekræfte, at han ikke er spilleklar i de næste 10-12 uger på grund af den operation, som han fornylig fik foretaget i hans ankel.

Forrige artikel

Blatters to tunger

Næste artikel

Cascarino: Tag Laudrup, Fergie

ANNONCE