Rooney: Vi skal vinde resten

I de seneste syv opgør har United kun smidt to point hjemme mod Everton, og det er den form Rooney gerne ser fortsætter lang tid frem i sæsonen. United er…

I de seneste syv opgør har United kun smidt to point hjemme mod Everton, og det er den form Rooney gerne ser fortsætter lang tid frem i sæsonen.

United er sæsonens bedste mandskab på udebane, mens det er en miserabel hjemmebaneform, der har fået Sir Alexs tropper til at halte et godt stykke efter Chelsea i ligaen. Men Rooney tror stadig, at mesterskabstrofæet kan havne i Manchester.

“Vi må sørge for at den nuværende form fortsætter resten af sæsonen. Hvis vi fortsætter med at vinde konstant, så ved man aldrig, hvad der kan ske. Hvis vi bare vinder, smider Chelsea forhåbentlig de fornødne point på et tidspunkt,” sagde en håbefuld Rooney efter Carling Cup-triumfen i Birmingham.

Forrige artikel

Arsenal-fordel i Zokora-fight

Næste artikel

Bruce undskylder overfor egne fans

ANNONCE