(Photo by James Gill – Danehouse/Getty Images)
– Hver gang jeg ser det her United-hold, skuffer de.
Sådan lød det efter slutfløjtet fra Roy Keane, da Manchester United torsdag aften spillede 1-1 mod West Ham, hvor sidstnævnte udlignede sent i kampen.
Den tidligere United-anfører Roy Keane kritiserer Manchester Uniteds manglende evne til at lukke kampen.
– Efter de får målet, spiller I mod et hold, der ligger i bund tre. De tager foden af speederen. Man skal ikke tage noget fra West Ham, og de fortjente lige præcis udligningen, fortæller han.
– I sætter bare jer selv under pres. Hver gang jeg ser det her United-hold, skuffer de. De er ikke kliniske, de var ikke brutale nok til at gøre arbejdet færdigt, fortsætter ireren.
Manchester United kunne med en sejr have spillet sig op på siden af Chelsea og ind på en femteplads. En forspildt chance, hvis du spørger den tidligere United-spiller, som mener, at spillerne ser skræmte ud.
– Folk vil klø sig i hovedet. Det ene øjeblik gør de fremskridt, vinder, og så går du op som nummer fem. Der vil være masser af frustration. Vis jeres kvalitet. I deres seneste tre eller fire kampe synes jeg, det har været desperat. Virkelig dårligt. En mulighed for at gøre arbejdet færdigt, og de var nærmest skræmte, afslutter han.
For Ruben Amorim og resten af United-truppen bliver næste opgave ude mod Wolverhampton mandag den 8/12.




