Rygte: VM-schweizer skal dække Evra-tab

Juventus har ikke givet op på Patrice Evra, og i mellemtiden har Manchester United fundet en mulig erstatning i tyske Wolfsburg.

Rygtemøllen slynger flere, store transferhistorier ud med Juventus og Manchester United bag roret. Senest bliver Arturo Vidal på det kraftigste rygtet til Old Trafford i bytte for Nani og godt 40 millioner pund. Nu vil de sorthvidstribede dog også gerne forstærke sig med Patrice Evra.

Det har fået Manchester United til at søge en erstatning på venstrebacken, og her kommer der et ganske nyt navn ind i ligningen. Ricardo Rodriguez fra Wolfsburg har ageret venstreback for Schweiz under VM, og det har han gjort så godt, at også Liverpool og Chelsea skulle være interesserede.

Manchester United skulle dog allerede have fremlagt et konkret bud på den 21-årige forsvarsspiller, hvorfor de regnes for at være den mest seriøse bejler i øjeblikket. Ricardo Rodriguez var under VM-gruppespillet én af de bedste forsvarsspillere overhovedet målt på statstikker.

Patrice Evra har netop forlænget sin nuværende aftale med Manchester United med et år, ligesom Luke Shaw er blevet hentet ind som ny mand på venstrebacken. Derfor skal man nok ikke forvente en handel medmindre Juventus lykkes med at lokke franskmanden til Torino. 

Forrige artikel

Kroos' fremtid på plads

Næste artikel

Nike trækker sig fra forhandlingerne

ANNONCE