Rygte: Yilmaz på vej til United

Galatasarays Buruk Yilmaz bliver svær at holde på til sommer, udtaler klubbens manager. Manchester United er angiveligt en af bejlerne til angriberen.

Den 27-årige tyrker har været i fremragende form i denne sæson. Otte mål i Champions League og 18 i den hjemlige liga er det blevet til for Galatasarays spydspids. Det skaber interesse fra Europas største fodboldklubber, og den tyrkiske mesterklubs manager, Fatih Terim, vurderer, at det bliver svært at holde på topscoreren.

– Det bliver ikke let at holde på ham, udtaler Terim til The Observer.

– Han har nogle bejlere, men det kommer til at være hans beslutning. At være eftertragtet er en god ting, men vi sætter pris på ham, og vi tror på, at han vil gøre store ting for os i fremtiden.

Hvis man skal tro diverse engelske og tyrkiske medier, er Manchester United en af de interesserede klubber. Arsenal og Liverpool nævnes som andre klubber, der følger angriberens situation tæt. Hans pris er angiveligt 10 millioner pund.

“De røde djævle” har selv fået set Yilmaz’ kvaliteter i denne sæson, da de mødte Galatasaray i Champions League. Her nettede tyrkeren blandt andet i én af kampene mod Fergies drenge.

Forrige artikel

Billeder fra Manchester United festen i lørdags

Næste artikel

Evra: Vi smed det væk på hjemmebane

ANNONCE