Det er altid vanskeligt at spå en holdopstilling. Men endnu mere efter en lang landskampspause.
Men måske er der mange af brikkerne, der giver sig selv.
Skaderne hober sig op, og det betyder, at der kun er begrænsede muligheder for, hvordan Carrick kan stille op.
Her er OldTrafford.dks bud på Manchester Uniteds startopstilling lørdag aften mod Tottenham.
Der er ingen tvivl om, at Senne Lammens starter i buret.
Diogo Dalot havde nok fået startpladsen alligevel, men når meldingerne går på, at Noussair Mazraoui er småskadet, så synes den plads endnu mere sikker.
Vi går med, at Harry Maguire og Lisandro Martinez starter inde. Der er et lille tvivlsspørgsmål, da Leny Yoro er kommet imponerende ud af sin landsholdstermin med Frankrig, og ret beset er det vel skørt, hvis en starter for det franske landshold ikke starter inde for United. Vi tror dog, at Carrick går med kontinuiteten.
Med Mazraouis skade er der ingen tvivl om, at Luke Shaw skal starte inde som venstre back.
Kobbie Mainoo måtte melde skadet fra til den engelske landsholdslejr, men han har trænet med de seneste dage for United, og han er en af de allerførste navne på holdkortet.
Det ligner også, at han har fået sig sin faste makker i Youri Tielemans. Vi tror ikke, at Andrey Santos får en startplads her. Og hvad med Carlos Baleba? Han skal nok være klar til at være i truppen, men vi bliver overraskede, hvis han starter inde.
Der kom meldinger om, at Bruno Fernandes døjede med en skade i løbet af landskampspausen, men selv, da han var tvivlsom mod Danmark, leverede han en brandkamp med to assists. Hvis han er på 80 procent, starter han mod Spurs. Og mon ikke, at han er det.
I offensiven er der færre muligheder. Benjamin Sesko er ude et stykke tid, det samme er Patrick Dorgu, og så er Amad endnu ikke vendt tilbage fra sin skade.
Det betyder, at de eneste reelle muligheder er at spille Shea Lacey og Joshua Zirkzee, og selv om de begge viste form i landskampspausen, tror vi ikke, at de starter inde mod Tottenham.
Derfor tror vi, at Bryan Mbeumo skal spille til højre, Matheus Cunha på toppen og Marcus Rashford til venstre.




