Manchester Uniteds lejesvend fra Bayern München var i hopla, da han sammen med sine landsholdskollegaer fra Østrig besejrede Azerbaijan med 4-1 i deres første kvalifikationskamp frem mod EM i 2024.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Marcel Sabitzer, med anførerbindet om armen, noterede sig selv for to scoringer samt en assist i opgøret.
Der er dog en risiko for, at midtbanespilleren må overlade anførerbindet til en af sine holdkammerater i aftenens opgør mod Estland. Sabitzer har smerter i knæet, og han deltog derfor ikke i træningen op til kampen. Det fortæller Ralf Rangnick.
– Det gav mest mening at lade dem (Sabitzer og Gernot Trauner red.) sidde over igen, så de kunne få en dag mere (til at restituere red.).
Den østrigske landstræner ser dog positivt på Sabitzers muligheder for at deltage i kampen mod Estland.
– Selvfølgelig håber vi, at Marcel klarer sig. Især efter den første kamp i Linz. Lige nu er jeg optimistisk omkring det, men i sidste ende er det et spørgsmål, om Marcel selv føler sig klar. På nuværende tidspunkt forventer jeg, at han spiller, lyder det fra Rangnick.
Det vil ikke kun være et hårdt slag for Østrig, hvis Sabitzers knæproblemer er værre end først antaget. Manchester United må se bort fra Casemiro i endnu tre opgør i de hjemlige turneringer, og her er netop Sabitzer en oplagt erstatning.